Generalforsamling 2010

Generalforsamling 2010

 

 

Generalforsamling d. 12.03.2010.                       ref. skrevet d. 24.03.2010. af sekretær R.E.N.

 1. Valg dirigent.

     Wessel blev valgt til dirigent.

 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

     Beretningen er blevet skrevet og læst op af formanden for Giselv Antenneforening.

 Formandsberetning til generalforsamling  2010.

Velkommen.

Siden vi sidst var samlet her i gislevhallens cafeteria, for knap et år siden er der sket en hel masse.

Sidst fik vi som bestyrelse mandat til at gå videre med et tilbud om digitalt tv fra vores internet leverandør arrownet/aplus.

Umiddelbart efter generalforsamlingen var vi klar til at skrive kontrakten under, men kontrakten kom aldrig. Når vi kontaktede Aplus fik vi en sludder for en sladder og de sagde at de lige manglede nogle afgørelser fra cheferne, før det endelige produkt var klart.

D. 26/5 blev derfor en skæbne dag for os, da det blev offentliggjort at YouSee/Dansk Kabel TV havde overtaget Aplus.

Det første stykke tid efter sammenlægningen håbede vi på at vi stadig kunne lave kontrakt med Aplus, nu Dansk Kabel TV, omkring IP-tv løsningen, men vi blev klogere.

Onsdag d. 2/9 var vi inviteret til møde hos Dansk Kabel TV i Odense, hvor de skulle præsentere deres bud på en løsning til os.

Det var noget skuffende, idet det eneste de kunne tilbyde nu, var YouSee’s regionsløsning, en løsning som vi havde sagt nej til allerede i december 2008 – ØV!

VI havde faktisk lige spildt det meste af et år på at gå efter en løsning som nu slet ikke kunne lade sig gøre.

Men der var jo ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen.

Vi arrangerede møder med andre udbydere igen, bla. Dansk Bredbånd og Nordit.

Det hele faldt ud til fordel for Nordit, som vi syntes kunne levere det vi egentligt havde brug for, til en pris vi ville være med til.

Men det kan Poul Pedersen fra Nordit få lov at fortælle meget mere om senere i aften.

I efteråret, op til slukningen af det analoge sendenet, lavede vi en kampagne for at få et par nye medlemmer, med 2 annoncer i avisen og annoncering på vores hjemmeside, fik vi en tilgang på ca. 10 medlemmer. Dansk Kabel TV valgte at gå med i annoncen, idet de jo kunne få nye kunder til internet.

1. november slukkede så det analoge sendenet, og der blev lanceret nogle nye programmer, DR K, DR Ramasjang, DR HD og TV Fyn+, dem fik vi takket være nordit også adgang til, idet de sammen med Andersen Antennemontering, lynhurtigt fik sat en løsning op, så alle med DVB-C modtager kan se kanalerne. Hvis i ikke har en indbygget DVB-C modtager i dit TV kan du købe en set-top boks hos Andersen så i kan se kanalerne, den boks kan også bruges til de nye muligheder der kommer her i foråret.

I efteråret fik vi også et godt tilbud fra Viasat, nemlig at vi kunne få deres oplevelsespakke på prøve indtil udgangen af Maj måned, ganske gratis, det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til, så derfor kunne vi sidste år give jer en lille julegave, nemlig kanalerne Viasat Explorer, nature, crime, history, spice og playboy.

Kanalerne skal vi stemme om senere, men jeg håber at i, uanset udfaldet af afstemningen, har været glade for at have kanalerne.

Inden Jul nåede vi også at holde et møde med SBS-tv, der står for kanal 4,kanal 5 og 6’eren.  I anledning af at 6’eren bliver betalingskanal fra 1/1-10, skal vi ligeledes stemme om den senere, igen i år er der kommet forslag om at vi skal have kanal 4 ind i foreningens net, og SBS-TV/Canal Digital har lovet os en god pris hvis vi tager alle 3 kanaler (5’eren har vi jo i forvejen).

Vi skal samtidigt genforhandle vores kontrakt med Canal Digital, omkring levering af nogle af de andre kanaler vi modtager.

Økonomisk ser det rimeligt godt ud for foreningen, vi har haft overskud de seneste år, og det overskud vil vi nu gerne lade medlemmerne få glæde af, vi har således mulighed for at få nogle nye kanaler ind uden det behøver give nogen voldsom stigning i kontingentet.

Vinteren er gået rimeligt gnidningsfrit i foreningen, vi venter på at Nordits digitale løsning bliver lavet færdig, og midt i det hele… så er Nordit dælme blevet til et datterselskab af YouSee…

Er vi så tilbage igen… nej… ikke umiddelbart – vi satser på at Nordit beholder deres egen løsning og blot kan bruge YouSee’s rettigheder til distribution af digitalt TV til os.

Men som sagt – mere om Nordit senere. Slut/

Vedr:. beretningen kom der et forslag, om foreningen kunne betale så alle kunne se digitalt. Formanden svarede, at det vil blive alt for dyrt og om få år er det hele

 blevet digitalt. Så formanden forslog at købe / leje en box eller kø'be et nyt fjernsyn.    

 3 . Aflæggelse af årsregnskab 2009.

     Blev fremlagt af kasseren Henning og årets resultat blev 92.874 kr.

     i foreningens favùr.

 4. Eventuelle forslag til nye kanaler.

     a) DK 4 som fast kanal i pakke 2.= (9,95 kr. pr husstand/ månedligt.)

     b) TV2 Sport som fast kanal i pakke 2. = ( 28,43 kr. pr. hustand / månedligt.) 

     c) TV2 News somfast kanal i pakke 2. = ( 11,30 kr. pr. hustand / månedligt.) 

     d) Canal 9 som fast kanal i pakke 2. = ( 23,95 kr. pr. husstand / månedligt.)

     e) TV-3 Puls som fast kanal i pakke 2. = ( 6,95 kr. pr. hustand / månedligt.)

     f ) 6`eren som fast kanal i pakke 1 eller 2. = ( 6,95 kr. pr. hustand / månedligt.)

     g) Kanal 4 som fast i pakke 1 eller pakke 2. = ( 9,95 kr. pr. hustand / månedligt.)

     h) Oplevelsespakken fra Viasat 8 History, Explorer, Nature, Crime, Spice og Playboy) som faste kanaler i pakke 2. = 5,95 kr. pr. hustand / månedligt.

 ( alle priser er excl. moms og copydan afgift.)

 Afstemning blev for:

 DK 4. - 18 Ja og 31 Nej / 1 blank.

 TV2 Sport - 23 Ja og 25 Nej / 2 blank

 TV2 News - 10 Ja og 36 Nej / 4 blank

 Kanal 9. - 7 Ja og 40 Nej / 3 blank

 TV3 Puls. - 34 Ja og 16 Nej / 0 blank

 Kanal 6. - 35 Ja og 14 Nej / 1 blank

 Kanal 4. - 23 Ja og 24 Nej / 3 blank

 Oplev/pakken. - 31 Ja og 17 Nej / 2 blank

 Det blev de tre kanaler der skrevet med fed skrift der blev stemt ind. Resten udelukkes.

 %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

 5. Fastsættelse af kontigent for år 2010.

     Pakke 1. = 1.100 kr. årligt. ( sat 100,00 kr ned )

     Pakke 2. = 2.400 kr. årligt. ( ingen ændring.)

 6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter. 

     Formanden. Jan Christiansen ønskede genvalg. Blev genvalgt uden skriftligt afstemning.

     Kasserer.    Henning Andersen ønskede genvalg. Blev genvalgt uden skriftligt afstemning.

    1 og 2 Suppleanter Jan Wessel og Ege Buch Rasmussen "Busser" ønskede også genvalg. Blev genvalgt uden skriftlig afstemning.

 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. 

     Jørgen Rassmussen blev genvalgt uden skriftligt afstemning.

     Uffe Bertelsen blev genvalgt uden skriftligt afstemning.

     Revisor stedfortræder Jørgen Secher. Blev genvalgt uden skriftligt afstemning.

 8. Fremtidens digitale tv-muligheder i Gislev Antenneforening v / Poul Pedersen / NORDIT.

    Så fik Poul Pedersen præsenterede sig selv og hans firma. Det bliver firmaet Nordit der fremover

    bliver vores udbyder på fjernsynskanaler, telefon, netværk m.m. Vi ønsker Nordit velkommen og 

    håber på et godt samarbejde fremover.

    I den nærmeste fremtid kan der blive tilføjet nogle ekstra kanaler på pakke 1. For få penge.

    Pakke 2. Kan der komme 12-15 tilvalgs kanaler. Hvor hver hustand kan vælge 3 kanaler, for få penge. 

    Der vil også komme 6-8 kanaler såsom sport, Golf, Euro2, Fiilmpakke, HD kanaler, TV2 sport m.m

 .  også som tilvalg, men som vil koste noget mere pr. kanal.

 9. Evt. 

     Der kom klager over, at der stadigvæk er alt for stor lydforskel fra det ene program til et andet.

     Vores service mand Andersen har lovet, at det bliver rettet ind hurtigt muligt.